ventetiden på apoteket hjemsøger nætternes afbrændte
marker
hvem samler de rådne æbler,
hvem skraber mudder af dine øjenlåg
c-vitaminer
skaber en sti for dine fødder, du føler dig nødsaget
til at følge
ventetiden ved stoppestedet klumper sig
sammen i bearnaisesaucen
hvem træder på kastanjerne,
der burde kigge triumferende nypudsede ud af vinduer
spis mere frugt, hvisker luften omkring
dig ildevarslende og fortætter sig
en tøven i morgentågen før
ni-radioavisen, et afbræk i mørket
at transformere oktober til et fejlklip
på biograf lærredet, der sneg sig ind
intet spor i bevidstheden, intet minde
om græsslåmaskinens hakken, om aktantmodeller
cyklerne trækker våde tråde
gennem den kringlede skrift på A4 blokkens striber
der er forskel på striber og linier,
snerrer den navnløse hovedperson fra Norge
og manifesterer sig selvsikkert midt
i mellem bagekartofler og klumper af jord
ventetiden på posthuset trækker
skind på tandpastaen og senere på nylavet kaffe
en grundløs anklage, for hvem
kan overleve en retssag, mens bladene dør i flokke
så hellere binde jævndøgnet
fast til den lygte, så hellere slå sig til tåls med at
vente