Lisa Sanders


Manglende gravskrift...
 
Den har stået længe
ved det gamle markskel;
kasseret, udsat for vejr og vind

et hjørne af marken blev dens grav
- den selv; sin egen gravsten


mågen kender ikke den igen;
den dykker bag effektive monstermaskiner
hvor desserten ofte er 
harekilling i egen juice
 
 
- og smagen af kvinde..
 
Mellem håndens ømhed
og læbernes omfavnelse 
- huden der kysses, 
strækkes og skubbes 
perler og glansfulde farver 
den pludselige stramhed 
- rytmen der ikke kan brydes 

den varme drik der prikker 
som Champagne i halsen
- nærhed og bløde øjne...


Og smagen af kvinde
på dine fingre. 
 
 
Rosens kys
 

Rosen åbner sig tørstende
for daggryet

perler af nattedug
fugter nænsomt mine læber
stramme af nattens ensomme søvn


på plænen; 
et tæppe af umodne æbler
kastet i frustration





se flere digte af Lisa Sanders på digte.dk