Adel forpligter, så siger skriften

men her kommer den på prøve

thi Adel følte sig overhovedet ikke forpligtet

tværtimod

nej, der er vigtigere ting end pligter og regler

ansvar er til at smide ud

tunge kældre og pulterkamre skal tømmes

for gamle flasker og udrangerede, støvede bøger

der er ingen hemmelige verdener at finde

i de mugne pudebetræk

Således starter de kontrafyldte orgelpiber

deres violette vekselvirkninger

med udsving i alle retninger

og dialektiske berøringer

piberne nusser næsten hinanden

og tonerne glider stadig hurtigere

ud mod lytterne

Sådan danser forårets fakler

førend nattens fløjl rulles ud

unge er sindene

ung er natten

her hersker kun uforudsigelighed

under månen hænger totterne

i gustne tabeller

og kvinderne skaber sig som rustne øser

Ved Lancelot og Kong Arthurs hof

dyngede vildsvinekroppe

og fuldfede vine sig på langbordene op

mændene fyldte drikkebægrene

og udråbte en skål for sejren

hvorpå forsamlingens Benjamin fejlsank

og højt hostende mistede bevidstheden

dette imaginære fribrøse billede

af årsagen til synket

svirpede forbi hendes nethinde

strejfede blidt hendes nethinde

men uden at klistre

Antennerne strakte sig som myretuer i tusmørket

for at røre endnu et sekund ved svirpet

indtil nattens net fangede den sidste fugl

der flagrede forvildet i morgengryet

falder dog temmelig til ro

efter tre kopper stærk morgenmokka

Mens koffeinen raser i kroppen

kan det anbefales at spadsere en rask tur

og se på mågerne mod den røde himmel

Kragetæer i stille glideflugt

negler glitter med næbbet

og indtager en farlig rovposition

altid klar til angreb

bag tagrender

og den funklende Weber med de unævnelige stænk

der sprutter sine sidste gnister ud i nattehimlens hånd

der knyttes, løsnes og knyttes igen

indtil den hele linie går jorden rundt

og lander med et grynt på Rundetårn

der ømmer sig under denne uvante støj

denne landlige fornemmelse

som et stød gennem de gigtplagede mursten

faldt trompethesten slapt sammen

men holdt dog et øje på klem

så man lige kunne skimte en gul månestråle

der forsigtigt fingerede ved mørket

og sneg enkelte figner ind i dets åbninger